Er man interesseret i en mere uddybende forklaring omkring kirken og klostret, deres historie, inventar m.m. kan følgende to dokumenter anbefales.

Klik her for: Grinderslev Kirkes historie (120 sider)

Klik her for: Folder om Grinderslev Kirke (7 sider)
 
 

Grinderslev Kirke
v/mediekonsulent Ole Blume


Ganske vist har Salling ikke officielt en domkirke, men bygningsmæssigt - og indholdsmæssigt - kan Grinderslev kirke godt leve op til sit navn i folkemunde. I særdeleshed i april måned, der byder på festgudstjeneste i kirken 2. påskedag med besøg af biskop Karsten Nissen efter veludført restaureringsarbejde. Igen står "domkirken" i smukke farver, der næsten forstærker kirkens kalkmalerier.

Grinderslev kirke var oprindelig kirke for det eneste munkekloster, der fandtes i Salling. Augustinerordenens klostret var indviet til Sct. Peder og nævnes første gang år 1176. Ved reformationens indførelse i 1536 overgik klostret til kongens lensmand på Skivehus og kom senere i privat eje. I slutningen af 1500-tallet var de fleste klosterbygninger væk, og af det gamle kloster er kun kirken tilbage i ensom majestæt.

I dag kan vi trods alt glæde os over en smuk kirkebygning i romansk stil med skib, kor og apsis og et senere tilbygget sengotisk tårn, sideskib og sakristi med kamtakket gavl. Tilbygningen er bygget af granitkvadre og munkesten, og våbenhusets overligger blev fundet på kirkegården i 1885 og derefter sat tilbage på sin oprindelige plads

Den 14. juli 1722 visiterede biskop Søren Lintrup Grinderslev kirke

Der var mange mangler, som han opridsede i sin visitatsbog: ”Skriftestolen mangler i kirken, kirkestætterne er ikke indsatte, diget til det tidligere kloster er nedfalden og skal repareres – og den stedlige sognepræsts forsømmelser er åbenbare, idet hverken provstens justice- og skifteprotokoller eller præstens egne kirkebøger forefandtes.”

Og med hensyn til menigheden så det heller ikke godt ud. Herom skriver Søren Lintrup i visitatsbogen: ”Af menigheden og tilhørerne var ikun heel få til stede, og de, som vare til stede, vare uforskammet slet og grove i deres kristendomskundskab, hvorfor jeg også publice reprimanderede både præsten og degnen og lovede næst tilkommende aar at komme der igien til visitatz.”

Der er løbet meget vand i Limfjorden siden da.

I tidens løb har Grundtvig bl.a. udtalt: Nok er det vigtigt, at mørtelen holder, og tårnet ikke falder i grus, og lige nu konkluderer sognepræst Lise Hove, at det er vidunderligt, at Grinderslev kirke nu efter restaurering står så smuk og statelig som aldrig før. Aldrig har kirken taget sig mere pragtfuld ud med stolestadernes lyse, solgule farver, der minder os om den kristne kirkes hovedbudskab: Påskemorgens opstandelse med livets sejr over døden”. Og til sidst slås fast, at kirken består nu – som dengang – af ”levende stene” – menigheden.

Man lægger især mærke til kirkens apsis, der blev istandsat i 1878. Det er et arkitektonisk mesterværk og en af landets mest fuldendte apsis'er, der er opført på en kraftig dobbeltsokkel og i højden prydet af et blindgalleri på fem fag, hvis dobbeltbuer støttes skiftevis af halvsøjler og af konsoller, der har form som menneskehoveder

Kirken har også et andet mesterværk. Det er den smukke præstedør, der af kyndige anses for at være af høj kunstnerisk kvalitet. På hver side er der et granitrelief. Det ene forestiller en stående løve – det andet en ildspyende drage. Ovenover døren ses et cirkelkors omgivet af dobbelt tovsnoning

Den næsten kvadratiske kirkegård er hegnet af stendiger. Her ses langs østdiget en række interessante 1800-tals gravsten og jernkors fra nedlagte gravsteder.

  

På et kors læses: Her hviler støvet af en øm og kjærlig ægtefælle.

En sandsten med et smukt afskedshåndtryk i marmor kan man med besvær læse: Ane Kathrine Mortensen født Federsens eftermæle: død 21. marts 1864, 64 år. I hendes ægteskab med gårdmand N. Mortensen i Mogenstrup avlede hun 11 børn, hvoraf 5 modtager hende i Evigheden.
 

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk