|
Ganske vist har Salling ikke officielt en domkirke, men
bygningsmæssigt - og indholdsmæssigt - kan Grinderslev kirke godt leve
op til sit navn i folkemunde. I særdeleshed i april måned, der byder på
festgudstjeneste i kirken 2. påskedag med besøg af biskop Karsten Nissen
efter veludført restaureringsarbejde. Igen står "domkirken" i smukke
farver, der næsten forstærker kirkens kalkmalerier.
Grinderslev kirke var oprindelig kirke for det eneste
munkekloster, der fandtes i Salling. Augustinerordenens klostret var
indviet til Sct. Peder og nævnes første gang år 1176. Ved reformationens
indførelse i 1536 overgik klostret til kongens lensmand på Skivehus og
kom senere i privat eje. I slutningen af 1500-tallet var de fleste
klosterbygninger væk, og af det gamle kloster er kun kirken tilbage i
ensom majestæt.
I dag kan vi trods alt glæde os over en smuk kirkebygning i romansk stil
med skib, kor og apsis og et senere tilbygget sengotisk tårn, sideskib
og sakristi med kamtakket gavl. Tilbygningen er bygget af granitkvadre
og munkesten, og våbenhusets overligger blev fundet på kirkegården i
1885 og derefter sat tilbage på sin oprindelige plads
Den 14. juli 1722 visiterede biskop Søren Lintrup
Grinderslev kirke
Der var mange mangler, som han opridsede i sin visitatsbog:
”Skriftestolen mangler i kirken, kirkestætterne er ikke indsatte, diget
til det tidligere kloster er nedfalden og skal repareres – og den
stedlige sognepræsts forsømmelser er åbenbare, idet hverken provstens
justice- og skifteprotokoller eller præstens egne kirkebøger forefandtes.”
Og med hensyn til menigheden så det heller ikke godt ud. Herom skriver
Søren Lintrup i visitatsbogen: ”Af menigheden og tilhørerne var ikun
heel få til stede, og de, som vare til stede, vare uforskammet slet og
grove i deres kristendomskundskab, hvorfor jeg også publice
reprimanderede både præsten og degnen og lovede næst tilkommende aar at
komme der igien til visitatz.”
Der er løbet meget vand i Limfjorden siden da.
I tidens løb har Grundtvig bl.a. udtalt: Nok er det vigtigt, at mørtelen
holder, og tårnet ikke falder i grus, og lige nu konkluderer sognepræst
Lise Hove, at det er vidunderligt, at Grinderslev kirke nu efter
restaurering står så smuk og statelig som aldrig før. Aldrig har kirken
taget sig mere pragtfuld ud med stolestadernes lyse, solgule farver, der
minder os om den kristne kirkes hovedbudskab: Påskemorgens opstandelse
med livets sejr over døden”. Og til sidst slås fast, at kirken består nu
– som dengang – af ”levende stene” – menigheden.
Man lægger især mærke til kirkens apsis, der blev
istandsat i 1878. Det er et arkitektonisk mesterværk og en af landets
mest fuldendte apsis'er, der er opført på en kraftig dobbeltsokkel og i
højden prydet af et blindgalleri på fem fag, hvis dobbeltbuer støttes
skiftevis af halvsøjler og af konsoller, der har form som
menneskehoveder
Kirken har også et andet mesterværk. Det er den smukke
præstedør, der af kyndige anses for at være af høj kunstnerisk kvalitet.
På hver side er der et granitrelief. Det ene forestiller en stående løve
– det andet en ildspyende drage. Ovenover døren ses et cirkelkors
omgivet af dobbelt tovsnoning
Den næsten kvadratiske kirkegård er
hegnet af stendiger. Her ses langs østdiget en række interessante 1800-tals gravsten og jernkors fra
nedlagte gravsteder.
På et kors læses: Her hviler støvet
af en øm og kjærlig ægtefælle.
En sandsten med et smukt afskedshåndtryk i marmor kan man med besvær
læse: Ane Kathrine Mortensen født Federsens eftermæle: død 21. marts
1864, 64 år. I hendes ægteskab med gårdmand N. Mortensen i Mogenstrup
avlede hun 11 børn, hvoraf 5 modtager hende i Evigheden.
|
